Mottaker: | KONGL. THEATRARNE I STOCKHOLM |
Datering: | 13. desember 1882 |
Sted: | ROMA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
![]() Faksimile |
Justitsråd Hegel har oversendt mig
direktionens skrivelse af 1. December, hvori udtales ønsket om at måtte få
opføre mit nye skuespil «En folkefiende».


Den begærede tilladelse meddeles herved på det vilkår at
omkostningerne ved oversættelsen bliver mig uvedkommende og at
honoraret således i sin tid udbetales mig uden nogensomhelst afkortning.


Det forventes at
oversættelsen lægges i en kyndig literatørs hånd og at stykkets indstudering og opsætning foretages med al mulig omhu. Ligeledes må jeg betinge mig at alle
smårollerne i fjerde akt, ved folkemødet,
udføres af virkelige, dygtige artister og ikke af underordnede personer ved teatret. Jo flere karakteristiske, natursande skikkelser i mængden, desto bedre.


![]() Faksimile |
En svensk tidning, som har givet en oversigt over stykkets indhold, har misforståt en af de optrædende personer, hvilket jeg herved gør opmærksom på. Nævnte tidning betegner nemlig
«kaptejn Horster» som en «gammel» mand, en «gammel» ven af doktoren, o. s. v. Dette er fuldstændig urigtigt; kaptejn Horster er en ung mand; han er et af «de unge mennesker», som doktor Stockmann siger at han så gerne ser i sit Hus. Det korte replikskifte mellem Horster og Petra i femte akt må spilles således, at man aner et begyndende varmt og inderligt forhold mellem disse to.


Rom, den 13. December 1882.
Dr: Henrik Ibsen.